1

Leder

Få gode råd gennem hele livet

Det er vigtigt, at din pension bliver gennemgået, når der sker større ændringer i dit liv. Vi kan minde dig om, hvornår du skal gøre noget: Tilmeld dig med få klik – så tager vi ansvaret og kontakter dig, når livsændringer hos dig påvirker din pension og forsikringer.

Pension er sikkert ikke det første, du tænker på, når der sker store ændringer i dit liv. Og det er helt naturligt. Derfor kan vi hjælpe dig med at tjekke din pension løbende gennem livet, så du og din familie til enhver tid er sikret bedst muligt.

Sig ja, og lad os holde dig opdateret

Giver du os lov til at kontakte dig på mail og telefon, har vi mulighed for at række ud til dig, når vi registrerer, at der sker større ændringer i dit liv. Måske bliver du gift? Får børn? Eller flytter?

Når vi kontakter dig, kan vi hjælpe dig med at få anbefalinger og god rådgivning til at træffe de beslutninger, der passer til dig.

Sig ja til, at vi må kontakte dig

I denne udgave af ditPKA får du gode råd til at få mest muligt ud af din pensionsopsparing uanset, hvor du er i dit liv. God læselyst.

- Jon Johnsen

Kom til møde om din pension

Vil du have inspiration til at planlægge din pension? Eller have overblik over, hvordan din pensionsordning ser ud? Så er der flere muligheder for at komme til møde om din pension, alt efter hvor i livet du er.

Åbent informationsmøde for alle mellem 18 og 57 år
Kender du din pension? Ved du, hvad der sker med den, hvis du skal holde orlov eller gå ned i tid? Få styr på alt, hvad du behøver at vide om din pensionsordning i PKA.

Log på, og tilmeld dig

Seniormøde – for alle, der er fyldt 58 år
Når du fylder 58 år, anbefaler vi, du begynder at overveje, hvornår og hvordan du skal tilrettelægge din pension. På dette særlige seniormøde får du inspiration, gode råd og overblik over dine økonomiske muligheder.

Log på, og tilmeld dig

2

Pension

Sådan får du mest muligt ud af din pensionsopsparing

Der skal ikke så meget til for, at du kan få endnu mere ud af din pension. Her får du to anbefalinger, der lønner sig på din opsparing.

I PKA er du sikret stabile, forudsigelige pensionsudbetalinger, så længe du lever. Måske ønsker du at få endnu mere ud af din pension? Så anbefaler vi dig at overveje to ting: Saml dine pensioner ét sted, og overvej om du har behov og mulighed for at spare lidt ekstra op og på den måde få mere fleksibilitet i dit seniorliv.

Saml dine pensioner

Har du pensionsopsparinger flere steder, fx fra tidligere jobs eller i en bank – kan det ofte betale sig at samle dem ét sted.

Få bedre overblik, og spar penge

Når du samler dine pensioner, får du bedre overblik over din pensionsopsparing. Du betaler kun administrationsomkostninger ét sted og får derfor større opsparing. I PKA er omkostningerne højst 0,95 % af dine indbetalinger, og vi tager intet gebyr for at overføre en anden pensionsordning til PKA.

Tjek, om det kan betale sig for dig at samle dine pensioner

Det er let at få et overblik og samle dine pensioner i selvbetjeningen:

  1. Gå til selvbetjeningen ’Du kan samle dine pensioner
  2. Få overblik over dine pensioner – vi guider dig via pensionsinfo.dk.
  3. Se vores anbefaling, og vælg om du vil samle.
  4. Godkend med NemID, og vi klarer resten.

Slip for de dyre administrationsomkostninger

Det er ikke ualmindeligt at betale omkring 800 kr. i årligt administrationsgebyr for hver ordning, du har andre steder.

For hver pensionsordning, du samler hos PKA, kan du – bare ved at undgå administrationsgebyret – øge din pensionsopsparing hos PKA med:*

- 31.000 kr. mere i pension, hvis du er 30 år og går på pension som 69-årig

- 20.000 kr. mere i pension, hvis du er 40 år og går på pension som 69-årig

- 12.000 kr. mere i pension, hvis du er 50 år og går på pension som 69-årig

Se mere på pka.dk/samlepension

* Beregningen er vejledende. I beregningen er der forudsat et årligt administrationsgebyr på 800 kr. svarende til gennemsnittet for administrationsgebyr i pensionsbranchen. Beløbet er beregnet ud fra en række forudsætninger, herunder omkostninger og kontorente for et gennemsnitligt medlem i PKA. Vær opmærksom på, at du kan have nogle rettigheder i det afgivne pensionsselskab, som du skal tage hensyn til, når du samler dine pensioner hos PKA.

Spar ekstra op, når du kan

Ekstra opsparing kan også være en god idé, hvis du planlægger fx orlov eller nedsat tid – eller hvis du er kommet lidt sent i gang med din pensionsopsparing.

Vi anbefaler, at du har mindst 70 % af din nuværende løn, når du går på pension, hvis du vil bevare den levestandard, du har i dag. De 70 % har vi fastsat ud fra en afvejning af, at man kan fortsætte sin livsstil – og samtidig ofte har færre udgifter som pensionist, fx til a-kasse, transport og afdrag på ejerbolig.

Tag et PKAtjek og se, hvor meget du vil få i pension om måneden sammenlignet med din løn i dag

Vidste du, at…

  • 2.100 PKA-medlemmer i alderen 25-34 år har valgt at spare ekstra op til pension.
  • PKA-medlemmer, der sparer ekstra op, i gennemsnit indbetaler 34.000 kr. ekstra op om året.

Start så tidligt som muligt

Jo yngre, du er, jo mere får du ud af selv små ekstra indbetalinger.

Er du i 20’erne eller 30’erne?
Hvis du er i starten af dit arbejdsliv, tænker du måske, at det er alt for tidligt at tænke på pension. Men det er netop nu, at selv små ekstra beløb gør en kæmpe forskel. De penge, du indbetaler som ung, har flest år at vokse i – så det lønner sig at starte så tidligt som muligt.

I 20’erne starter du typisk på arbejdsmarkedet og går fra SU til almindelig løn. Det er måske den største lønstigning, du kommer til at opleve i dit liv. Hvis du allerede nu vælger at sætte et mindre ekstra beløb af til pension, bliver dine penge hurtigt til flere.

Er du 25 år, kan 100 kr. mere om måneden forventeligt give dig 73.750 kr. mere i pension i løbet af dit seniorliv.

Prøv med andre beløb og se, hvad du kan få

I 30’erne har du været på arbejdsmarkedet nogle år og måske stiftet familie og købt bolig. Du har faste udgifter og en fornemmelse af, hvilken levestandard du ønsker – og hvad den koster. Din fordel er, at du stadig har så lang tid til din pension, at du kan nå at få et godt afkast på din opsparing, selv med små beløb.

Er du 35 år, kan 200 kr. mere om måneden forventeligt give dig 101.977 kr. mere i pension i løbet af dit seniorliv.

Prøv med andre beløb og se, hvad du kan få

Læs mere om at spare ekstra op

Få fradrag for dine indbetalinger

Du får fradrag for dine indbetalinger på en ratepension og sparer derfor op mod 50 % i skat på indbetalingerne sammenlignet med, hvis du ikke sparer op. Fradraget kan du udnytte med det samme. Du skal blot ændre din forskudsopgørelse hos SKAT i felt 416. Og ellers giver vi SKAT besked, når året er gået, så du får dit skattefradrag næste år.

Hvad hvis jeg sparer mere end 58.500 kr. op?

Du kan højst indbetale 58.500 kr. på dine ratepensioner tilsammen i 2021.

Du skal derfor være opmærksom på, om du har ratepensioner andre steder end hos os.

Din ratepension i PKA har vi styr på. Indbetaler du for meget på din ratepension hos os, sørger vi automatisk for at sætte det overskydende beløb ind på en livsvarig alderspension. Så får du stadig fradrag for hele beløbet.

Tjek, hvor meget din arbejdsgiver indbetaler til din pension

3

Seniorliv

Birgitte inviterer verden ind på sit Bed & Breakfast

Se med og bliv inspireret i andet afsnit af serien ’Når jeg bliver gammel’, hvor livsstilsekspert og tv-vært Christine Feldthaus besøger Birgitte, som har sit eget Bed & Breakfast. Birgitte elsker at byde nye gæster velkomne og høre deres historie.

Birgitte har altid haft et travlt liv og gik lidt i panik, da hun stoppede med at arbejde som 65-årig. Arbejdslivet som lægesekretær betød, at hun hver dag mødte mange mennesker. Netop mennesker og deres historie har altid været noget, Birgitte har nydt, var en del af sit liv.

Hvad gør man så lige, når seniorlivet banker på, og arbejdslivet takker af? For Birgitte tog det lidt tid at falde til i livet som pensionist. Men en dag kom en gammel drøm tilbage til hende: Måske skulle hun åbne den café, hun havde talt med kollegerne om så mange gange?

Det endte dog med en Bed & Breakfast for, som Birgitte siger med et glimt i øjet: ”Så kan man nøjes med at servere morgenmad for sine gæster og holde fri resten af dagen”. I dag driver Birgitte og ægtemanden Keld deres Bed & Breakfast fra sommerhuset i Thy, hvor gæster fra hele landet og hele verden får sig en naturoplevelse uden lige.

Vi er generationen, der ikke tog på interrail, men pensionslivet giver os mulighed for at få de oplevelser, vi ikke nåede som unge.

Få inspiration til dit seniorliv

I serien undersøger livsstilsekspert Christine Feldthaus, hvordan en række medlemmer har valgt at leve deres seniorliv. Christine Feldthaus besøger medlemmerne for at blive inspireret til et godt og aktivt seniorliv – og hun mærker på egen krop, hvad det indebærer at udleve PKA-medlemmernes drømme.

Serien berører også, hvordan det bliver muligt at udleve drømmene for seniortilværelsen. For nogle kan det lade sig gøre, fordi de gennem livet har truffet aktive valg om fx at spare ekstra op. For andre har det handlet mere om at turde at springe ud i at gøre lige præcis de ting, de drømmer om.

Hør Birgittes historie, og få inspiration til dit seniorliv

PKA-boliger i hele landet – du har fortrinsret

Som PKA-medlem har du fortrinsret til at leje en af de 8.300 boliger, som PKA har i hele landet – lige fra København til Aalborg, Odense, Esbjerg og Hillerød. Der er både almindelige lejemål, bofællesskaber og boliger til studerende og elever indenfor de faggrupper, der er tilknyttet PKA-pensionskasserne.

Se de ledige PKA-boliger 

4

Spørgsmål og svar

”Pension er svært – hvad kan jeg gøre?”

Spørgsmål:

Jeg synes, at pension er lidt svært og uoverskueligt, men vigtigt at have styr på. Jeg er 35 år og ved ikke så meget om pension. Hvad kan jeg gøre for at stille mig bedst muligt, når jeg en dag får brug for min pension?

Svar:

Mange synes, at pension er uoverskueligt – men det behøver det slet ikke at være. Det er langt fra nødvendigt, at du ved alt selv. Vi hjælper dig med alt, du har brug for at vide.

Jeg vil anbefale, at du gør tre ting for at gøre det let og overskueligt for dig selv:

  1. Tag et PKAtjek, og få et overblik
    Med et PKAtjek kan du se, om du sparer nok op i forhold til vores anbefaling til dig.

    Vi sammenligner din pension hos os inkl. folkepensionens grundbeløb og ATP med din løn i dag. På få minutter får du et samlet billede af, hvad du i gennemsnit vil få udbetalt hver måned som pensionist.

    Tag et PKAtjek

  2. Overvej, om du kan spare mere op
    Jo yngre, du er, jo mere får du ud af selv små ekstra indbetalinger.

    Hvis du er i starten af dit arbejdsliv, tænker du måske, at det er alt for tidligt at tænke på pension. Men det er netop nu, at selv små ekstra beløb gør en kæmpe forskel. De penge, du indbetaler som ung, har flest år at vokse i – så det lønner sig at starte så tidligt som muligt. Du får mere udbetalt i pension, og du har bedre mulighed for fx at trække dig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.

    Når du sparer ekstra op, kan du få fradrag for de ekstra penge, du indbetaler på en ratepension (højest 58.500 kr. i 2021). På den måde kan du spare op mod 50 % i skat på indbetalingerne, sammenlignet med hvis du ikke sparer op.

    Er du 35 år, kan 200 kr. mere om måneden forventeligt give dig ca. 100.000 kr. mere i pension i løbet af dit seniorliv.

    Læs mere om at spare ekstra op

  3. Sig ja til, at vi må kontakte dig
    Giver du os lov til at kontakte dig på mail og telefon, har vi mulighed for at række ud til dig, når vi registrerer, at der sker større ændringer i dit liv.
    På den måde kan du få at vide, når der er anledning til at kigge på din pension.

    Med løbende tjek kan du tilpasse din pension, så den passer til dine behov netop nu.

    Derfor er det vigtigt, at vi må kontakte dig, så du får anbefalinger og god rådgivning til at træffe de beslutninger, der passer til dig.

    Sig ja til, at vi må kontakte dig

Har du brug for hjælp, eller vil du have rådgivning om din situation, er vi klar på chatten på pka.dk eller på 39 45 45 40.

5

Din pensionsordning

Dataetik giver dig god service og rådgivning

Vi sætter barren højt for at bruge og opbevare dine data og vil gerne gøre endnu mere, end hvad loven kræver. Derfor har vi med hjælp fra delegerede og 2.700 medlemmer udarbejdet 10 dataetiske principper, så du er sikret målrettet, personlig rådgivning med høje etiske standarder.

Pension skal være nemt og tilgængeligt. Du skal let kunne overskue dine muligheder og tage de rigtige valg, når det passer dig. Til det bruger vi data og digitale selvbetjeningsløsninger, og med det følger et dataetisk ansvar.

Pensionsbranchen har en lang tradition for at bruge persondata og mange års erfaring med at beskytte forbrugernes data og skabe transparens om brugen af data. Derfor sætter PKA barren højt.

”Som et moderne pensionsselskab vil vi gerne ligge forrest i feltet, når det handler om at bruge og opbevare medlemmernes data. Derfor har vi i dialog med medlemmer og delegerede udarbejdet 10 dataetiske principper, hvor vi konkretiserer, hvad dataetik betyder i praksis her i PKA,” siger Tomas Frydenberg, medlemsdirektør i PKA.

Vi tror på, at du kan få mere ud af din pension, når vi bruger dine data. Vi mener også, at du skal have ejerskab over dine egne data. Det hjælper vores tre dataetiske retningslinjer – transparens, personalisering og datasikkerhed – os med at udmønte i hverdagen.

De tre dataetiske retningslinjer – sådan påvirker de dig:

  • Transparens: Det skal være tydeligt, hvilke data vi har, og hvordan vi bruger dem. Når vi bruger dine data, er det for at give dig målrettet rådgivning ud fra dine behov, uanset om vi kontakter dig i e-Boks, på mail, eller du ringer til os. Det skal være nemt for dig at se, hvad du siger ja til, og hvad fordelen for dig er. Læs mere om transparens
  • Personalisering: Vi personaliserer og målretter indhold, når det giver værdi. Vi bruger data til at vide præcis, hvornår vi skal kontakte dig for at give dig anbefalinger, så du lettere kan tage stilling til din pension i god tid. Et eksempel er PKAtjek, hvor vi kontakter dig, hvis vi kan se, at du ligger under vores anbefaling på 70 % af din løn til rådighed som pensionist. På den måde kan du tage stilling til, om du kan og vil ændre den situation ved at spare mere op. Alle medlemmer er velkomne til at spare mere op, men vi fremhæver det til medlemmer, der ligger under vores anbefaling. Læs mere om personalisering
  • Datasikkerhed: Vores it-systemer er udviklet med datasikkerhed for øje og er modstandsdygtige overfor cyberangreb. Har vi mistanke om datalæk, bliver det undersøgt med det samme. Vi bruger robotteknologi og kunstig intelligens, når det sparer ressourcer, men ikke til at træffe automatiske afgørelser om fx din ret til udbetalinger. Fx overlader vi en del af papirarbejdet til robotten Wilma, så vi minimerer risikoen for manuelle fejl og holder omkostningerne nede – men vores rådgivning er altid personlig. Læs mere om datasikkerhed

 

De 10 dataetiske principper

  • PKA passer godt på medlemmernes persondata.
  • PKA bruger tilgængelige persondata til at sikre, at medlemmerne får mulighed for at træffe de valg, der passer bedst til dem.
  • PKA’s brug af persondata skal skabe størst mulig personligt engagement i pension.
  • PKA’s brug af persondata bruges aldrig til overvågning af, hvor det enkelte medlem befinder sig, eller hvad medlemmet i øvrigt foretager sig i sit privatliv.
  • PKA gør kun brug af persondata i kommunikation, service og rådgivning, når vi vurderer, at det kan skabe værdi for medlemmet.
  • PKA vil altid gøre et medlem opmærksom på, hvilke persondata PKA har adgang til, samt hvilken kilde data stammer fra.
  • Det skal altid være nemt at finde og forstå, hvilke persondata man har givet PKA tilladelse til at bruge.
  • Det skal altid være nemt at finde og forstå, hvad PKA bruger medlemmets persondata til, ligesom PKA sikrer, at medlemmerne oplever at have indflydelse på og kontrol med, hvordan PKA bruger deres persondata.
  • I det omfang, PKA anvender oplysninger om medlemmernes adfærd, skal det være åbent og transparent overfor medlemmerne, hvorfor og hvordan det foregår.
  • PKA køber ikke oplysninger om medlemmernes individuelle adfærd, ligesom PKA ikke sælger oplysninger om medlemmerne til andre.

Læs mere om de 10 dataetiske principper

 

Billede af medlemmerne

Vi har spurgt medlemmerne

2.700 medlemmer og delegerede er blevet inddraget i arbejdet med PKA’s dataetiske principper.

  • Delegerede fik i fokusgrupper præsenteret forskellige scenarier for brug af data i rådgivning og markedsføring og skulle begrunde, om de fandt det acceptabelt eller uacceptabelt.
  • Svarene fra de delegerede blev brugt til at udvikle et spørgeskema, hvor 2.700 medlemmer har svaret på, om de er enige eller uenige i forskellige dataetiske scenarier.
  • Medlemmernes svar førte til formulering af de 10 dataetiske principper, som pensionskassernes bestyrelser har godkendt.

Læs mere om PKA og dataetik

Hvis du vil vide mere om vores etiske overvejelser, vores brug af data eller hvilke oplysninger vi har om vores medlemmer, er du velkommen til at kontakte vores dataetiske koordinator på dataetik@pka.dk.